Hej Hans

Jeg ved godt at kvinder gerne vil have forspil, og jeg har da heller ikke noget imod at give det til min kæreste. Problemet er bare at jeg nemt mister erektionen under forspillet, og det er ikke altid den vil op igen bagefter, så derfor foretrækker jeg nogen gange at gå lige på og hårdt.

Thomas

Her er mit svar:

Hej Thomas

Det lyder som om du ikke selv tænder særlig meget på forspillet og derfor mister din erektion undervejs.
Når mænd ikke nyder forspillet er det tit fordi man enten ikke kan læse kvindens cues og derfor ikke rigtigt kan mærke hvad der føles naturligt at gøre.

Eller fordi man ikke tør tage kontrollen og styringen fordi man er usikker på hvordan hun vil reagere.

Det er totalt kontraintuitivt – men du både skal kunne mærke hvor kvinden er, og turde tage styringen. Her er nogle fifs til hvordan du kommer godt på vej:

1. Sådan læser du hendes cues

Det mest tydelige cue hun giver dig er hendes ”uhmm” lyde.

Men her begår mange mænd allerede en fatal fejl. De antager at når hun siger lyde eller viser tegn på ophidselse, så kan de gå videre til næste skridt.

”Ah, nu kan jeg nok gå videre til brysterne”. Og ved næste ”uhm..” tænker manden ”så er det endelig ved at være tid til at gå længere sydpå”. Men nej, sådan fungerer det ikke.

Det er vigtigt at forstå at når hun sukker og stønner, så er det LIGE NU du gør noget hun kan lide.
Så biver du ved med det, indtil du fornemmer at det er nok – fx ved at hun stopper med at give dig ”lyd-cues”.

Det er ikke “rocket-science” det her, men mange mænd har fået det galt ind fra starten. Så vær sød lige at aflære det her en gang for alle:

Kvinder har ikke nogle bestemte knapper du kan trykke på i den rigtige rækkefølge.

Der er ikke noget rutediagram du kan følge og så får du et bestemt resultat.

Hvis du tror at du bare skal have fundet den helt rigtige fremgangsmåde og så blive ved med det – hvis du leder efter den endegyldige opskrift til at tænde din kvinde, så kommer du til at lede forgæves.

For ved du hvad?

Den eksisterer ikke.

Kvinder HADER når mænd bliver ved med at gøre den samme ting gang på gang uden at ændre den mindste smule. Tro mig.

Hvad hun kan lide i dag er ikke det samme som hun kan lide i morgen.
Hvad hun kan lide lige nu, er ikke det samme som hun har lyst til om 1 minut, eller sågar om 10 sekunder.

Derfor skal du konstant lytte og læse hendes signaler.

2. Vær en udfordring

Det at du kan lytte og mærke hende betyder ikke at du skal gøre alt hvad du kan for at leve op til hendes mindste vink, og sætte alle dine behov til side for hendes.

Det tænder hun enten af på – eller hun undlader helt at blive tændt.

Ja, det lyder nok lidt paradoksalt.

Men samtidig med at du kan mærke kvinden, hvor hun er og hvad hun har brug for, skal du være en udfordring for hende. Det kan du gøre f.eks. ved at drille hende, holde hende hen, og vise hende hvem der tager styringen.

Hvis du er en overnussende mand der sætter alt ind på at skulle kysse, pusle og pleje hende – vil hun sikkert nyde det – men hun vil ikke blive seksuelt ophidset.

Og det er vel et eller andet sted det du gerne vil have skal ske, ikke?

Derfor skal du BÅDE være opmærksom på hendes cues og mærke hende men OGSÅ UDFORDRE hende. Kan du det, bliver hun VIRKELIG tændt.

Vis hende at du tager styringen og kontrollen. Dril hende. Lad som om du er lige ved at penetrere hende, så hun forbereder sig på at modtage dig – men vent så…
Du tilføjer ekstra spænding der gør hende mere ophidset, og hun bliver mere tændt af at du ikke er forudsigelig – hun bliver vågen. Hun bliver opmærksom. Og hun bliver TÆNDT.

3. Vær tilstede

Kvinder har brug for at kunne stole fuldstændigt på en mand for at tænde på ham.
Hvis ikke hun stoler på dig kan hun ikke give slip, og kan ikke hvile i sin feminine pol. Når hun stoler på dig kan hun tillade at du driller hende, tager styringen og kontrollen og vil nyde det helt enormt.

Men hvad er det der gør at en kvinde stoler på dig?

Det handler mest af alt om din tilstedeværelse.

Er du tilstede når du er sammen med hende?

Kan du mærke dig selv, hende, din krop, hendes krop?
Eller sidder du der og spekulerer dig frem til hvordan hun mon har det, og hvad du mon skal gøre som dit næste skridt for at nå frem til målet?

Det kan alle kvinder mærke instinktivt.

Husk på at kvinder er omkring 70 gange mere sensitive end mænd. De har både en bedre intuition, mere indfølingsevne og empati – og de har endda, helt målbart, langt flere nerveender i huden, hvilket gør dem meget mere modtagelige og sensitive overfor berøring.

Hvis en kvinde skulle prøve at være mand for en enkelt dag ville hun føle det som om hun gik rundt i astronautdragt, som en af mine tantriske mentorer engang sagde.

Så du kan ikke skjule dig for en kvinde. Hun kan mærke dig med sin feminine radar.

Og har du bare den mindste smule frygt, så stoler hun ikke helt på dig.

Er det skræmmende?

Nej, egentlig ikke.

Det der tænder en kvinde mest af alt er dit nærvær, din ro og din tilstedeværelse. Ikke om du rører hende her eller der, og selv ikke den mest gennemtænkte teknik kan tænde hende som dit maskuline nærvær.

Hvis du evner at være tilstede og vise hende dit nærvær, helt frygtløst, kan du tænde hende uden overhovedet at røre hende!

Det kræver mod

At stå fast og stille midt i et brusende hav kræver sin mand, og at du har kontakt til din maskuline kerne.

Hvordan du får denne mand frem så du kan opdyrke et stærkt og maskulint fokus kan du lære gennem TantraCURE træningen.

Så tag første skridt i dag og tilmeld dig til det gratis videokursus i felterne ude til højre og lær hvordan du tænder kvinder med din blotte maskuline tilstedeværelse.